Medarbejdersurvey

Wi har udviklet en spørgeskemaundersøgelse på baggrund af den nyeste forskning. Metoden kaldes ”Behavioral List Method” og går ud på, at man spørger ind til helt konkrete typer af hændelser og adfærd. På den måde er det ikke op til svarpersonen fx at definere, hvornår en oplevelse kan betegnes som chikane.


    Forskningen viser, at vi med den spørgeteknik vil få et langt mere retvisende billede af omfanget af grænseoverskridende adfærd og alvoren. 


    Spørgeskemaundersøgelsen består af 30 spørgsmål og tager ca. 10 minutter at gennemføre. 

    Kan vi få folk til at svare?


    Ja! Der sikres en 100% anonymitet og dermed høj svarprocent ved ikke at spørge ind til køn, alder, stilling, afdeling eller andet, der kan identificere den enkelte. Hovedformålet med undersøgelsen er IKKE at udpege ofre og gerningspersoner, men at få et udgangspunkt og gøre indsatser målbare.



    Hvad bliver jeg spurgt om?


    Der er tre hovedtemaer i undersøgelsen, som spørgsmålene søger at afdække. De tre hovedtemaer er:

    • Grænseoverskridende adfærd og mobning
    • Uønsket seksuel opmærksomhed
    • Diskrimination


    Eksempler på spørgsmål: 

    • Hvor mange gange har du i de seneste 12 måneder været udsat for sårende bemærkninger?

    • Hvor mange gange har du i de seneste 12 måneder været udsat for uønsket tiltale, omtale eller tilråb med seksuelle undertoner?

    • Hvor mange gange har du i de seneste 12 måneder været udsat for nedvurdering, udelukkelse eller negativ omtale på grund af din religiøse overbevisning?




    Hvordan gennemføres undersøgelsen?


    Wi medarbejdersurvey gennemføres via en online spørgeskemaundersøgelse. Når undersøgelsen er gennemført, modtager virksomheden en rapport over samtlige besvarelser. Besvarelserne er 100% anonyme og kan ikke spores tilbage til enkeltpersoner eller afdelinger i virksomheden. Efter ønske kan rapporten gennemgås med Wi. 


    Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med analyseinstituttet Voxmeter og garanterer overholdelse af anonymitet og gældende regler om databehandling.


    Praktisk

    Wi medarbejdersurvey kan købes som en del af en af vores skræddersyede pakker.