Hotline for medarbejdere

At tale om oplevelser med grænseoverskridende adfærd kan være svært. Med Wi hotline har medarbejderne altid mulighed for at tale med en ekstern uvildig fagperson. En god fortrolig samtale kan være afgørende for, at situationer ikke udvikler sig og bliver til egentlige sager.


Måske har man behov for blot at lette sit hjerte. Måske har man brug for sparring og vejledning i forhold til, hvilke handlemuligheder man har. Mange situationer vil medarbejderen selv kunne håndtere med den rette vejledning og støtte. 

Hvorfor en hotline?


Hvis vi skal kunne håndtere og forebygge oplevelser med grænseoverskridende adfærd, så skal vi tage højde for, at det kan være vanskeligt for de berørte at tale højt om det, de har oplevet. Virksomheder skal derfor altid sørge for at have flere kanaler, som man kan henvende sig til, hvis man har oplevet noget, der er svært. Ofte er det en hjælp for den ansatte, hvis én af kanalerne er ekstern, hvor man kan bevare sin anonymitet og fortrolighed. 


Spørgsmål en medarbejder kunne have brug for sparring omkring kunne være: 

  • Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har oplevet grænseoverskridende adfærd?
  • Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har været vidne til grænseoverskridende adfærd?
  • Hvad kan jeg gøre, hvis jeg selv har overtrådt nogles grænser?

Hvordan virker det i praksis?

Wi hotlinen fungerer således:

  1. Medarbejderen skriver via en sikker e-mail til Wi, at de ønsker en fortrolig samtale og vejledning.
  2. Indenfor 24 timer modtager medarbejderen et svar med henblik på at aftale et tidspunkt for samtalen, så vi kan sikre, at den berørte kan tale uforstyrret.
  3. Samtalen vil typisk vare mellem 30 og 60 minutter og foregår i fuld fortrolighed. Efter samtalen vil e-mail-korrespondancen blive slettet.


BEMÆRK:

Wi vil aldrig gå konkret ind i en sag eller komme med en vurdering af en hændelse.

Praktisk

Wi Hotline indgår som en del af en af vores skræddersyet pakke Wi Lead.